Da vi startede huskunstnerforløbet og inviterede de første unger ind i marts 2021, var vi pga Covid-19 nødt til at være udenfor. Vi indrettede pladsen med noget overdækning, så det var til at klare, også i lidt dårligere vejr.
Som efterårets workshop “Destruktion og Skønhed” skred frem, blev det tydeligt, at det bare fungerede godt at have ungerne udenfor. En del af de unger vi har som brugere, har meget energi og kan godt virke lidt vilde og ustyrlige. Det var helt tydeligt, at når vi havde dem indenfor, så kom der flere konflikter, både mellem ungerne indbyrdes, og vi måtte sætte mere skarpe grænser. Være mere “nej”-typer.
Men udenfor var det meget bedre. De kunne løbe rundt og ned i den anden ende af pladsen, hvis de havde lidt for meget energi, og der kunne generelt være mere plads mellem dem. Færre gnidninger og konflikter.
Da temperaturen begyndte at falde, tændte vi bål, både for lys, hygge og varmens skyld. Og bålet inspirerede til flere forskellige aktiviteter. Fx Voodoo-dukker. Tanken med dem var, at vi ikke bare skulle tænde ild for at tænde ild, men at det var interessant at eksperimentere med hvordan man kunne fylde flere følelser i det når man “leger” med bålet.