Primært Annikas projekt, hvor jeg bidrog med en kuvert med byggematerialer, og bidrog til at uddele, sammen med Annika. Gik ud med trillebør: Håndholdt og imødekommende.
Resultat: Det handler om at tilpasse sig forholdene.
Det var en overraskende positiv oplevelse at gå rundt i området og dele noget ud. Folk forstod ideen, og fordi vi kunne sige, at vi kom fra Børnekulturstedet Karens Minde, og dermed var lokale - Og det vi delte ud var ret harmløst, så tror jeg ikke folk kom til at opfatte os som “facere” - Som folk jo ellers undgår.
Det var i høj grad også Annikas fortjeneste - Annika er langt bedre end mig til at tage kontakt til folk på en fin og ikke-invaderende måde.
- Og så kom vi gående med en gammel rusten trillebør - Det var nok også med til at give et mere ærligt og ikke-kommercielt look til os.
Jeg ville rigtigt gerne have været mere ude på gader og stræder, men der var ikke rigtigt andre aktiviteter, som kom op, der for alvor egnede sig til det. Aktiviteterne ved idrætscontaineren havde lidt samme følelse - Komme ud - Selvom det var forankret i et specifikt fysisk sted.