En af de allerførste aktiviteter, som havde meget symbolsk karakter. Der har været snak om i årevis, at Huset2450 og legepladsen skulle være åben for offentligheden, men der var ikke blevet rykket så meget på det.
Vi havde snakket om at save hegnet ned, og havde faktisk også fået lov til det - Men for at starte blidt ud, savede vi en mindre hul i hegnet ind mod fritidsklubben Rubinen og satte hængler på, så der kom en lille låge.
Man kunne komme ind, men det krævede lige at man bukkede sig lidt ned. Og et hul i hegnet er klart mere poetisk end bare en port. Hvem har ikke i deres barnetid drømt om et hul i hegnet? Det er eventyrstil.
Efter et par uger, blev det første hul pludselig skruet til, af en eller anden ukendt person, som var sur over, at ungerne fra Rubinen løb ind på legepladsen og hoppede rundt på tagene. Det blev gjort meget omhyggeligt og håndværksmæssigt korrekt.
Jeg kunne have valgt bare at skrue hullet åbent igen, men fandt i stedet på at lave et nyt hul ved siden af.
Jeg snakkede med ungerne om, hvad det var for en konflikthåndteringsmåde jeg havde anvendt. Hvis jeg bare havde åbnet hullet, som var skruet til, igen, så havde det været en “krigserklæring” mod den person, som havde skruet lågen til.
Men at tage sig tiden og besværet til simpelthen at lave et nyt hul, det var en overraskende og overskudsagtig måde at håndtere det på.
Ungerne forstod helt klart pointen. Er der blot en enkelt af ungerne, som en gang i fremtiden vælger at løse en konflikt på sådan en måde, så er jeg glad.