I arbejdet har en stribe værktøjer og metoder været gennemgående.
Aktiviteter: teasere og fordybelser
Nogle af de unger, som vi har fået til at komme forbi, har meget kort tid med opmærksomhed. Vi kan måske holde deres interesse i 15 minutter maks. Så derfor forsøgte jeg at starte med simple, synlige og letforståelige aktiviteter, som fx "brænd det her træ" eller "skyd med den her flaske".
Det tiltrak umiddelbart, men når de 15 minutter var gået, var de fleste af de "løse" børn videre.
Men der var nogen, som blev hængende.
Andre børn, som kom i Huset2450, kunne blive der i timevis. De nød roen og opmærksomheden, som kom, når de flagrende unger havde brugt deres 15 minutters opmærksomher.
Det er helt klart en oplagt måde at organisere aktiviteterne på fremover - At huske, at der skal være noget letforståeligt, som man kan overstå på 15 minutter til nogle børn. Og så må der gerne være noget andet, men sagtens i samme tema, som kræver fordybelse og mere tid. Det ene udelukker ikke det andet.
Udenfor
Egentlig begyndte vi at være udenfor pga Covid-19, men vi endte med at være udenfor hele året, for det virkede bare godt.
Udenfor er der plads til de lidt mere vilde og flagrende unger kan være uden de kommer til at gå os og hinanden på nerverne. Det var tydeligt, når vi var indenfor - Der fungerede det altid dårligt. Men udenfor kom der ro på og langt færre konflikter.
Genbrug af egne materialer
Mange af de materialer, som vi benytter kommer fra tidligere projekter, og har været ombygget og omskabt mange gange. Jeg køber fx nyt træ, men jeg passer på det, så det kan bruges til mange projekter, før det er "slidt op".
Jeg har forsøgt at købe brugt træ, men der støder man fx ind i, at der kan være rester af maling på, som gør træet ikke kan bortskaffes bæredygtigt til sidst.
De samme værktøjer bliver brugt til mange forskellige aktiviteter.
- Gasbrænderen
- Støvsugeren
- Trykluftkompressoren
- Skruemaskinen
Gasbrænderen
- Brænder træ til plantekasser
- Laver mønstre på træ
- Smelter stearin til lysfremstilling
- Tænder op i bålet
- Smelter aluminium
- Rødgløder stål, så man kan smede
Støvsugeren
- Giver luft til orgelpiberne
- Får bolde til at svæve
- Giver luft til smelteovnen
- Får bålet til at brænde
Trykluftkompressor
- Skyder med flasker
- Driver flaskeraketter
- Skyder med vand
- Driver “power-fist” monteret på armen
- Skyder med maling til actionpainting
Skruemaskinen
- Skruer træ sammen og skiller det ad
- Tegner med roterende blyanter
- Snurrer en spand med vand rundt