Sammen med en flok unger fra fritidshjemmet Børnehuset Frederiksholm, byggede jeg en kæmpe Megafon, som blev brugt til startskuddet af Go' Stil kampagnen i Sydhavnen.

Jeg blev egentlig bare spurgt af Marianne Kjær, om jeg havde en kæmpe stor højttaler eller nogen i den stil, og så foreslog jeg selv, at vi da kunne bygge en sammen med nogle unger.

Jeg kunne ikke dy mig for at kaste mig ud i at se om Fusion 360 kunne bruges til at tegne sådan noget, inspireret af de tragte, som sidder på fx gammeldags grammofoner.

Fra Fusion 360 til papir.

Da jeg havde grundformen, var det ret let at "eyeballe" formen i stor størrelse, og skære den ud af 4 mm krydsfiner.

Sammen med ungerne borede vi huller i kanterne og samlede det hele med strips. Klassisk "Stitch-And-Glue" teknik, men uden glasfiber.

Et par bilbatterier og en inverter, så kunne vi lave Go' Stil i gaden, på vej til Mozarts Plads.

Mon ikke vi får brugt MegaMegafonen igen en anden gang!