Opstod under workshoprækken “Destruktion og Skønhed”. Jeg har altid gerne ville prøve at smelte aluminium, og da vi i forvejen var gået i gang med at lave bål sammen med ungerne, var det oplagt at se om vi kunne smelte metal. Første version af smelteovnen blev fremstillet af ting vi havde liggende. Bortset fra diglen, som jeg havde købt, da jeg tænkte, at det var nødvendigt med en beholder som garanteret kunne holde til varmen.

0:00
/

Jeg fandt en gammel aluminiumsstige i metalskrot, og ungerne fik lov til at smadre den fuldstændigt. Vi skar den op i stumper, smeltede stumperne og støbte nye emner. Der skal helt klart arbejdes mere med støbeforme og metode, men for ungerne var det virkelig en oplevelse, hvordan hårdt metal blev flydende.
Igen var det gasbrænderen, som kom i spil, denne gang til at varme metallet op til smeltepunktet.

Version to af smelteovnen blev bygget af gamle mursten fra genbrugspladsen. Den blev fyret med grillkul og fik luft fra støvsugeren. Endnu et værktøj brugt til noget nyt.